Alaska QQ, (Vatican x Antarctika x Neapol), Født 1994


Foto: Arabian Fantasie, Holland

I sommeren 2010 er den smukke leverøde elitehoppe Alaska QQ i en alder af 16 år, købt til Kres Arabians.

Det var egentlig ikke meningen at jeg skulle købe ny hoppe i år, men da Masha viste vanskeligheder ved at blive drægtig, begyndte jeg at kigge efter en ny hoppe. Jeg har kontaktet flere store og også mindre stutterier, som avler rene russiske arabere, og valget faldt på Alaska QQ, da Cris og Abigail tilbød mig at købe hende.
Mange tak til Arabian Fantasie for den mulighed.

Mit valg faldt på Alaska fordi Alaska's linier passer perfekt til de hingstevalg jeg kunne forestille mig at gøre og de er allerede til dels afprøvet med de fantastiske afkom som hun har produceret som resultat.

Alaska er reddet både i dressur og western.

Alaska QQ er avlet af A.M. Quekel, Holland i 1994 og blev siden solgt til Arabian Fantasie, hvor Alaska QQ har levet det meste af hendes liv og hun har givet Arabian Fantasie mange fantastiske multichampions afkom.

Blandt nogle af afkommende kan nævnes MM Sultan (efter Kubay Khan), Alkan (fam. Vodde) (efter Anthal), MM Cairo (efter Kubay Khan) og AF Avanya (efter AF Umoyo).


        
Fotos af MM Sultan venligst udlånt af Arabian Fantasie, Holland

        
Fotos af AF Avanya venligst udlånt af Arabian Fantasie, Holland og Khaled AlMutairi, Kuwait.

Alaska QQ's far Vatican er avlet på Tersk Stud i Rusland i 1983, - een af Ruslands bedste væddeløbsheste til dato og senere National res. Champion i Showringen.
Udover sin væddeløbskarriere har Vatican produceret brugsheste, med fantastiske resultater i showringen - Deriblandt kan nævnes: Mirok Monpelou, som udover at være European Champion og German National Champion, tillige er Champion i Schweiz, Italien og USA. Han har foruden i Europa, også har stået i avlen i USA - men er tilbage igen hos hans ejer Gestut Mashallah i Tyskland. Dernæst kan også nævnes: Mirkova, European Champion, Pash Vacan multiple international champion, DA Nicosia, Aplavtican, Flankarah, Kristana VA, Vladimir De Falgas og Ventican.

Vatican er efter Kumir, som har produceret både fantastiske brugsheste og champions i showringen, som Pakistan (ud af Panagia), Pesennik (ud af Pesnia), Nikel (ud af Nutria), Takema og Mukomol.
Nevesta, som er mor til Vatican har selv national champion titler, og derudover mor til adskillige vædeløbsheste - hvor blandt andet Naum (efter Mukomol), Grand (efter Mukomol), Desna (efter Kumir), Vatican's helsøster også skal nævnes. Nevesta blev solgt til Quatar i en alder af 19 år i 1992 fra Tersk, hvor hun havde fungeret som een af de førende avlshopper på stedet og hvor hun i øvrigt også selv blev prøvet på banen med flotte resultater.

Alaska QQ's mor Antarctika, er efter Aswan-sønnen Neapol, som var avlet og ejet af Tersk. - Og ud af Terskhoppen Australia, som blev solgt til Arabian Fantasie, hvor hun var købt som avlshoppe indtil 2006, hvor Arabian Fantasie desværre mistede hende..
© Fotos - må ikke benyttes uden tilladelse.